Jimmyfj skrev:Når sandheden skal frem, så findes der også mennesker, som er bange for elektronik. Det er folk, som ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i hvordan man bruger en Pc. Der findes flere af dem, end man umiddelbart skulle tro. Hos dem kommer det an på prioriteringer - Man prioritere forskelligt alt efter hvem man er.
Det er muligt at man har pengene til at investere i udstyret, men man mangler motivationen. Man er ikke dum fordi man går på biblioteket for at benytte en Pc. Man prioriterer bare anderledes. På biblioteket kan du få hjælp til at bruge systemet der nede. En hjælp man ikke har der hjemme.
Jeg har hjulpet mange begyndere i gang med at bruge en Pc. De fleste af dem har en overdreven respekt for dyret. For for dem er der virkelig tale om et dyr. Og al begyndelse er, som bekendt meget svær. Det du finder let er ikke nødvendigvis let for andre. Vi har alle været begyndere, men det har vi en tendens til at glemme. Det er ikke alle der kaster sig frygtløst ud i et sådan projekt. Ofte er man bange for at blive til grin overfor andre. Det har ikke noget med dunhed at gøre, blot lidt uvidenhed, men vi var alle uvidende første gang vi satte os til en Pc. Vi har alle skullet lære fra begyndelsen. Ingen har sat sig til en computer første gang, og så har de bare besejret dyret.
Har man arbejder med support på et offentligt kontor, og har set, hvilke mangler der findes et sådant sted så må man tage sig til hovedet. Det er ikke småting folk ikke magter at gøre selv. Ofte skal de bæres igennem en ny opgave, men det er stadig ikke dumhed, blot uvidenhed. Vi er alle nervøse overfor noget nyt. Du satte dig heller ikke bare ned og installerede Linux og var superbruger fra dag et, der er en læringskurve, den har vi alle måtte døje med. Jeg havde mange års erfaring under Windows, men da jeg skiftede til Linux var jeg på herrens mark. Intet var som jeg var vant til, men min netværksuddannelse hjalp mig et stykke af vejen. Jeg er uddannet i Novel NetWare, som godt kan minde lidt om Linux. Det handler heller ikke om at være nærig. Blot om prioriteter.
Jeg er helt enig i det meste du skriver, og jeg mener bestemt heller ikke at det hér handler om intelligens (at være dum eller ej). For mig handler det om, hvor langt folk er villige til at gå uden at tænke over konsekvenserne af hvad de gør (og ikke gør) for at kunne prioritere til sin egen fordel. Det hjælper jo ikke meget at folk kan få hjælp til at bruge systemet (dernede på biblioteket) om de ansatte er præcis lige så usikre og uvidende som dem selv, men hvor "den enøjede er konge i de blindes rige".
Apropos support på et offentligt kontor. Jeg har selv tidligere arbejdet på et halv-offentligt kontor, så jeg er fuldstændig klar over problemstillingen. Det offentlige har nemlig hverken prestigen eller lønnen der skal til for at ansætte kvalificeret IT-personale. Og der findes naturligvis nogle kvalificerede ansatte som arbejder for det offentlige, men de er i undertal. Jeg har haft en kollega i en afdeling, hvor alt arbejde udelukkende blev udført på computer, som en dag sagde ligeud: "
Jeg har ikke nogen computer derhjemme, så hvordan skal jeg kunne vide hvordan man gør?", og så var det bare jeg tænkte lige så stille for mig selv: "
Hvordan pokker er du blevet ansat hér?".
I øvrigt, når det kommer til at servicere og reparere biler, så har jeg det selv samme problem som du beskriver. Det virker ret uoverskueligt for mig, så jeg er nødt til at betale mig fra det. Men, jeg har fattet de sikkerhedsmæssige aspekter og hvad der er til min fordel.